Har du talt med din nabo i dag
Bofællesskabet er en god måde at bo på, når du vil kende dine naboer godt og samtidig have mulighed for at være alene, når du ønsker det.
Vi er ca 30 voksne og unge, som bor i et bofællesskab på Den Gamle Forsøgsgårds jorder – et virkelig attraktivt og centralt beliggende område kun ca. 2,5 km fra byens centrum.
Vort bofællesskab består af 21 boliger. Hver enkelt familie har sin egen bolig, og desuden har vi et fælleshus, som lever op til sit navn og benyttes til forskellige aktiviteter.
I Fælleshuset er der desuden gæsteværelse, værkstedsfaciliteter og et vaskeri, der er tilgængeligt hele døgnet.
Udendørs er der grønne parklignende områder med terrasser og legepladser.
Mange opgaver løses nemmere og bedre, når man er flere om det, og det er ikke absolut nødvendigt at investere i diverse forbrugsgoder. For eksempel er det oplagt at være fælles om plæneklippere, haveredskaber, trailer, værktøj og lignende.
Alt i alt er boformen i høj grad medvirkende til, at vi lærer hinanden godt at kende og kan hjælpe, støtte og glæde hinanden.
Husene
Forsøgsgården har seks hustyper fordelt på 12 to-plans rækkehuse i Gården (Gxx) og 9 et-planshuse i Tofterne (Txx).
Plantegninger
G108
G87
G81
T95
T79
T66
Livet i Forsøgsgården
Fælleshuset er rammen om mange af de traditioner og arbejdsfællesskaber der er en del af livet i Forsøgsgården
Vi har fællesspisning ca. 3 gange om ugen som en væsentlig del af samværet. I bofællesskabet er der gennem årene udviklet forskellige traditioner, som vi hygger os med.
Der er ingen vicevært i foreningen, så vi klarer selv en del vedligehold på vores arbejdsweekends 6 gange årligt. Desuden er der noget løbende vedligehold og dette kan der læses mere om her.
- Adresse
- Spangsbjerghaven 91
6700 Esbjerg - Rutevejledning